Katalog 2016 efterår

Læs vor katalog her

Skriveværkstedet er en øjenåbner

Kristina Højholt som deltager udtaler:

"Som tekstforfatter skriver jeg tekster til daglig. For andre. Jeg har tidligere deltaget i forskellige skrivekurser og skrivegrupper, men det med at skrive for min egen skyld var gået helt i stå. Det er ærgerligt, for det fornyer mit sprog og skal derfor holdes ved lige. Jeg trængte til en vitaminindsprøjtning og blev vældig begejstret, da jeg så LOFs skrivekursus i Auning.

Thomas Olesen var en formidabel underviser, der kom vidt, bredt og ret videnskabeligt omkring, uden dog at tabe nogle på gulvet. En rolig figur, som med stor indlevelse og konstruktiv kritik fik skabt en tryg stemning, så vi deltagere fik åbnet for den flydende pen. Øvelserne genåbnede mine øjne for, hvor meget der venter på at blive fortalt – og hvor meget der med de rigtige værktøjer kan komme ud på ganske få minutter. Kurset har givet mig nye teknikker og inspireret mig til at få gang i "hyggeskriveriet" igen. Et længere forløb med endnu flere øvelser – og gerne med fokus på erindring – ville virkelig sætte skub i tingene."

Med venlig hilsen

Kristina Højholt

Tekstforfatter med kram og kant

2834 0482

kristinahojholt.dk

Kalender